Teksterne er skrevet og frit sammensat af Håkan K Pålsson i januar 2024. Kilderne er hovedsageligt bogen Stora Råby Socken af Anders Ohlsson fra 1954 og Otto Rydings Bevaringsprogram for Stora Råby og Värpinge fra 2002. Billederne er også lånt fra Otto Rydings bevaringsprogram for Stora Råby og Värping.

Historien om Råbylund Gård

Familien, som driver gården, kom til Stora Råby allerede i 1600-tallet, men flyttede til nr. 3 i 1785. Ifølge familieoverleveringen blev børnene pakket ned i et "saltkar", da flyttevognen kørte. Alt dette ved vi fra kirkebøgerne, men også fra gårdens arkiver, som har fulgt gården i flere hundrede år.

Det meste af jorden omkring Lund var ejet af forskellige kirkelige institutioner indtil reformationen, hvor kronen overtog store dele. Siden 1600-tallet har jorden i Stora Råby været opdelt i seksogtyve numre, seksogtyve gårde og porthuset nummer 25. Råbylunds Gård var gård nummer 3 og rummer i dag også jorden til gård nummer 16.

En mindre og en meget stor omvæltning kom til at præge bønderne i det 18. og tidlige 19. århundrede - storskiftet i 1792 og enkeltskiftet i 1805. Sidstnævnte brød de gamle landsbyer op, da gårdene, som tidligere havde ligget tæt sammen nær kirken, blev flyttet ud på markerne for at danne større sammenhængende landbrugsenheder. Initiativet kom fra den daværende baron Rutger Macklean på Svaneholm Gods og hans revolutionerende ideer, der hurtigt spredte sig og fik stor indflydelse på brugen af jorden, men også på det sociale liv og sammenholdet i landsbyerne.

Nr. 3 var den første krongård i Stora Råby, som blev købt ud af kronen i 1791 og dermed blev en skattegård, hvilket vil sige, at bonden ejede den selv. Det var Kjersten Eskilsson, der købte gården for 41 rigsdaler og 42 skilling. Den såkaldte Kjerstenseneläkten har drevet gården siden da.

Ved indhegningen i 1805 var nr. 3 en af de gårde, der fik lov til at blive liggende nær kirken. Gården var dengang en firlænget bindingsværksgård med stråtag og rødmalet puds på stuehuset og hvidmalede fuger for at give illusionen af mursten. Den blev dengang beskrevet som "rimeligt velbygget med en del beplantning". Ejeren var Kjerstens søn, Assar Kjerstensson, som var byrådsmedlem, medlem af parlamentet for Torna og Vara Harjagers distrikter og medlem af Lunds sygehusdistrikt. I forbindelse med sammenlægningen blev et område syd for bygaden afskåret og solgt til husmænd.

I 1932 købte Nils og Anna Pålsson nr. 16's jord syd for Bygatan af Nils "Esarparen" Andersson og hans kone Hanna på Alberta Mill. Samme år blev Hanna fundet død i mølledammen, og Esarparen blev dømt for mord, da efterforskningen afslørede, at en elskerinde var involveret. I filmen "Esarparen" fra 1986 med Ernst Hugo Järegård i hovedrollen kan man se hele processen.

I 1967 blev dele af den oprindelige grund, der tilhørte nr. 3, solgt til Lunds kommune, og det er på disse grunde, at Råbylund-kvarteret nu er ved at vokse frem.

Svære tider, brande og pest
Det var svære tider i 1600-tallet, da den svensk-danske krig stod på, og Stora Råby blev som mange andre landsbyer jævnligt hærget, og ind imellem spredte smitsomme sygdomme sig i den overfyldte bebyggelse. Ifølge kirkebogen forårsagede rød sod eller dysenteri flere dødsfald, hvilket skyldtes dårligt vand og utilstrækkelig bolighygiejne.

I årenes løb blev gården også hærget af flere brande. Den 11. maj 1928 brændte gården ned til grunden, da en nabo, som var blevet bedt om at reparere sin utilstrækkelige skorsten, undlod at gøre det nødvendige. Som straf blev Henrik Nilsson idømt en bøde på 30 par stænger og 2.000 daler sølvmønt.

Den 2. maj 1767 brændte 15 gårde og 4 porthuse ned. Der var en kraftig sydøstenvind, og alle husene vest for kirken brændte ned. Ilden var startet hos husmanden Måns Bengtsson, hvis kone Olu Brorsdotter havde været uforsigtig med ilden, og for dette blev hun dømt til en måned på vand og brød, da hun ikke havde nogen formue.

I 1930 var det tid igen, da hele gården brændte ned, efter at naboen, der boede syd for kirken, Assar Andersson. startede branden. Det viste sig, at Assarsson var glad for kortspil, men mindre interesseret i landbruget, som gik dårligt, så han satte først ild til sin egen gård, derefter en i Bjällerup og nr. 3 i Stora Råby. For ikke at blive mistænkt for forsikringssvindel brændte han flere gårde, men han blev opdaget, da han brændte gården i Bjällerup ned. Da han kom ud af fængslet efter at have afsonet sin straf, cyklede han ud til den daværende ejer Nils Pålsson og undskyldte, hvilket angiveligt blev accepteret.

Gården, som den ser ud i dag, blev bygget i 1931 af bygmester Berlin fra Dalby. Siden da har dele af gården brændt yderligere to gange, i stalden i 1944 og i logen i 1949, men brandene blev slukket. Dele af det nuværende gulv er brandhærget, og resterne er tydeligt synlige.

Nuværende
Paul Pålsson var den sidste landmand, da gården ophørte med at være en landbrugsenhed i 1990, og jorden blev forpagtet ud. Efter "Pålles" død i 1993 boede Gunilla Pålsson der indtil 2003, hvor den nuværende ejer Håkan K Pålsson, født på gården, flyttede tilbage i 2003 efter studieår i Lund, mobileventyr i Schweiz, spa-oplevelser i Västerbotten og ledelsesår i Stockholm. Siden da er der foregået et omfattende renoveringsarbejde - alle gårdens bygninger er blevet renoveret, ombygget og udvidet. Det eneste, der er tilbage i logen og stalden, er bjælker, tagspær og murstensvægge, ellers er alt andet blevet udskiftet og udvidet.

Stuehuset blev totalrenoveret i 2002-2003, efterfulgt af den gamle vognremise vest for gården, som blev omdannet til tre studielejligheder i 2008. Logen blev omdannet til tolv mindre lejligheder og mødelokaler i 2009-2010 og derefter staldene, som blev omdannet til et forretningsfællesskab for omkring 30 virksomheder på to niveauer, samt en restaurant og yderligere mødelokaler. Efter pandemien i 2021 blev der bygget et udendørs spiseområde til restauranten, og i 2022 blev parkeringsfaciliteterne udvidet med yderligere 50 pladser.

Der er blevet købt mere jord nord for gården for at skabe parkeringsplads til beboere, medarbejdere og konferencedeltagere. Villaen vest for gården blev købt "tilbage" til gården i 2008. Huset blev bygget i 1920 som en usædvanlig bolig for Pål Nilsson, da han overlod driften af gården til sin søn Nils Pålsson. Da han døde i 1930, blev huset overtaget af hans datter Gerda Pålsson, og derefter blev huset splittet ad.

Arbejdet med bæredygtighed har altid været en rød tråd gennem alle ombygninger og forandringer på gården. Opvarmningen sker ved hjælp af jordvarme. .... Der er solceller på alle sydvendte tage. Valget af materialer er foretaget med omtanke for historien, og der er brugt naturlige materialer så meget som muligt.

Historien om gården fortsætter hver dag, og vi er glade for at skrive den sammen med alle vores gæster.

Stora Råbys historie

Stora Råby nævnes første gang i 1120, da ærkebiskoppen blandt andet skænkede 4 ½ bol i villaen Raby maiore til kannikernes samfund ved domkirken til oprettelse af et præbende. Stora Råby var meget større end Lilla Råby, som lå mod vest, og Råby menes at stamme fra rågång i betydningen grænse, måske mellem sin egen Torna härad og Bara härad mod syd. En anden forklaring kunne være rå som i hjort. Ordet by (gammelsvensk byr, by, af boa, bo) betegner et navngivet sted, der består af mindst to nabogårde.

Stora Råby ligger på kanten af Romeleåsens vestlige udløber i en lang sydlig skråning ned mod Höjeå. Med sine 723 hektar var Stora Råby en relativt stor landsby. Selve landsbygrunden ligger på en grusryg, der buer mod vest mod Redningsinstituttet og mod øst strækker sig ned mod Björns hög.

Allerede i forhistorisk tid var det lilla område, der senere kom til at hedde Stora Råby, befolket, det ved vi fra flere stenalderfund og brandgrave, blandt andet i grusmarken, der løber gennem landsbyen. Den såkaldte Björns Hög eller høj, som landsbyboerne kalder den, ligger i den sydlige del af sognet, og er en gravhøj med plads til flere lig, som blev begravet på stedet efter afbrænding.

Ved Stora Råbys grænse mod nord i det område, der i dag er kendt som Linero, lå der for længe siden tre offerhøje, Odens, Thors og Freys høje, hvor der længe før byen Lund blev dannet, blev afholdt markeder, de såkaldte Trehöjamarknaden.

I slutningen af middelalderen var det meste af jorden ejet af forskellige kirkelige institutioner, men på reformationstiden kom kronen til at kontrollere det meste af kirkens jord.

Det var svære tider i 1600-tallet, hvor den svensk-danske krig stod på, og Stora Råby blev som mange andre landsbyer jævnligt hærget, og ind i mellem spredte smitsomme sygdomme sig i den overfyldte bebyggelse. Ifølge kirkebogen forårsagede dysenteri flere dødsfald på grund af dårligt vand og dårlig bolighygiejne.
Du kan læse om krige og andre ulykker som tørke og hungersnød i dokumenterne fra Rigsarkivet i København. Den 18. juli 1653 beskriver biskop Peder Winstrup, at gårdene ikke længere kan betale det fastsatte underhold til præsterne på grund af svenskernes hærgen. Kampene fortsatte selv efter 1658, hvor Danmark afstod Skåne til Sverige i Slaget ved Roskilde. Det blodige slag ved Lund i 1676 satte endeligt punktum for den svensk-danske krig, da flere af landsbyboerne i Stora Råby også var med på slagmarken.

I årenes løb blev landsbyen også hærget af flere brande. Nogle af disse historier er velbevarede, og den 11. maj 1728 brændte tretten af landsbyens gårde ned. Branden menes at være startet hos Henrik Nilsson på nr. 21, som havde undladt at reparere skorstenen til bageovnen på trods af, at han var blevet bedt om at gøre det. For dette fik Henrik en bøde på 30 par stænger og 2000 daler sølvmønt.

Den 2. maj 1767 skete det igen, da femten gårde og fire porthuse brændte ned. Der var en kraftig sydøstenvind, og alle husene vest for kirken brændte ned. Branden var startet hos husmanden Måns Bengtsson, hvis kone Olu Brorsdotter havde været uforsigtig med ilden, og for dette blev hun dømt til en måned på vand og brød, da hun ikke havde nogen formue. Efter disse begivenheder besluttede retten i Torna Härads, at der skulle være mindst 14 alen eller 8 meter mellem husene i landsbyen for at undgå brande.

I hvert fald siden 1600-tallet har jorden i Stora Råby været opdelt i 26 numre, 26 gårde og porthuset nummer 25. Senere blev Klockarebostället nr. 27 tilføjet, som var ejet af Stora Råby kirke og var løn til klokkeren. Råbylunds Gård var gård nr. 3 og rummer i dag også jorden til gård nr. 16. Gårdene blev betegnet på forskellige måder, Häradshövdingebostället (nr. 1, 2, 26 nuværende Gastelyckan industriområde) blev kaldt sådan, da indtægten gik til häradshövdingens løn. Der var seks hospitalshjem, hvis indtægter gik til Helgeandshospitalet i Lund. Til gengæld for en vis skattefrihed var rustmestrene forpligtede til at anskaffe og vedligeholde en rytter med hest og udstyr. Skatterusthållen var selvejende gårde, mens Kronorusthållen formelt var ejet af staten. Al jord tilhørte tidligere kirken og senere kronen, men i 1700-tallet fik kronbønderne mulighed for at købe deres gårde ud, og den første gård, der blev købt ud i Stora Råby, var Råbylunds Gård 1785, for 41 rigsdaler og 42 skilling blev Kjersten Eskilsson ejer af sin egen gård.

Ud over gårdene havde Stora Råby mange andre unummererede gadehuse, som stod på ledig jord eller på en af gårdenes parceller. Beboerne blev kaldt husmænd og senere i 1800-tallet jorddyrkere, og de kunne være håndværkere, arbejdere, ældre eller andre, der ikke kunne arbejde.

Storskiftet 1787-1789
Det var sandsynligvis på initiativ af ejeren af häradshövdingebostället, at det i 1782 blev besluttet, at Stora Råby skulle være genstand for en storstilet jordoverførsel. Målet var at reducere antallet af lodder, som hver gård havde, men samtidig skulle hver gård også have en andel i hver type jord. Jorden blev opdelt i Norre, Östre og Södre Wång, og inden for disse var der f.eks. kornmarker, engmarker, pilemarker og hørmarker. Jordens frugtbarhed og indhold var meget god, men der var store forskelle på jorden, og hvordan den bedst kunne udnyttes. Det må mildest talt have været en udfordring at dele jorden på en retfærdig måde, og der opstod naturligvis mange konflikter. Der findes et fint kort over det store skifte, som beskriver resultatet godt.

I det nordvestlige hjørne af Stora Råby, området mellem Stora Råby og Lilla Råby, nu Gastelyckan, og dele af Råbylund, lå Löfreds Ängen, som var meget sumpet. Her berettes det fra 1700-tallet, at "den største plads til skøjteløb var de såkaldte Lefre-enge eller Lefret, da disse næsten altid stod under vand om vinteren, og gamle og unge tumlede rundt mellem hinanden. Jeg så ofte præsten Henrik Schartau løbe på skøjter her og konkurrere med drengene i hurtighed" (siger Petter Löwegren). Der var en legende om stedet og navnet Lefre mose, hvor der angiveligt skulle have været et blodigt slag, der var så blodigt, at hele stedet var dækket af indtørret blod. Muligvis kan den påståede begivenhed kædes sammen med Karl Knutssons hærgen i Skåne i 1452. På vej til Blekinge plyndrede og hærgede han Lund og fortsatte derefter østpå. Måske har navnet også noget med langsomt flydende at gøre og er i så fald knyttet til åen Strömfåran eller Hylebäck, som indtil Råbylund-områdets udvidelse (2020) stadig flød i vest-østlig retning gennem landsbyen og ned mod Höjeå.

Grusryggen gennem Stora Råby gav ikke kun gode bosætningsmuligheder, men blev også et aktiv på mange forskellige måder. Da Lundagårdsplanen blev planeret i 1746, blev gruset taget fra Stora Råby, og i 1756 blev 250 m3 grus solgt til anlæggelsen af en botanisk have på det nuværende universitetsområde. I 1798 lejede byen en "sandbakke" af godset Stora Råby 14, hvor byens indbyggere kunne hente grus. I 1805 blev et område ved Björns hög afsat til en kommunal grusgrav. Stedet bruges nu som pistolskydebane. Grusaflejringerne og transporten af grus fra landsbyen førte også til, at gamle arkæologiske rester blev brudt op og transporteret væk. De flintgenstande, der blev fundet i udjævningslaget under udgravningen i Lundagård i 1996, stammer sandsynligvis fra bopladser i Stora Råby.

Enskiftet 1805
Rutger Macklean fra godset Svaneholm havde taget initiativ til hele denne revolutionerende og transformerende reform, inspireret af andre lande i Europa og det fremherskende fysiokrati, som lærte, at et lands velstand lå i jordens frugtbarhed, og at landbruget var den vigtigste industri i et land. Macklean omdannede jorden på Svaneholm, kombinerede de mindre parceller til større enheder og flyttede gårdene "ind i midten" af jorden, hvilket gjorde dem lettere at styre og mere effektive. Desuden blev der udviklet nye og bedre byggemetoder, hvor gårdens vægge blev lavet af ler og trampet halm, og metoden blev senere kendt som macklering. Men det var ikke kun godsets struktur, der ændrede sig, men også arbejdssituationen og de sociale goder for de underordnede. Ligesom i landsbyerne påvirkede det hele det sociale liv, arbejdsmetoderne og sammenholdet blandt bønderne.
Der var også politiske årsager til indførelsen af enkeltskiftet. Det var urolige tider; bondeoprøret i Löddeköpinge i 1803 og det store bondeoprør i Skåne i 1811 rystede myndighederne, og nærheden til det revolutionære Frankrig gjorde bønderne til en magtfaktor, og gennem indhegningen opløste myndighederne effektivt det gamle landsbyfællesskab, som havde været nødvendigt for samdyrkningen af markerne.

Mindre end 20 år efter det store skisma blev Stora Råby indhegnet, og gårdene fik spredte parceller, som blev samlet i en ejerplan, der var så regelmæssig som muligt. Der var meget arbejde forbundet med at flytte gårdene; de gamle skulle rives ned, materialer skulle flyttes, og nye huse skulle bygges. En skik fra gammel tid var, at jordejerne (indehaverne af jordrettigheder), ofte med hjælp fra deres tjenestefolk, hjalp hinanden ved særlige lejligheder, som f.eks. opførelsen af gårdene ved århundredeskiftet. Gårdmændene udførte tømmerarbejdet og tjenestepigerne rejste klinikmurene, og kompensationen kom til at bestå af de såkaldte kliniklaug, som ofte var festlige.

Sytten af landsbyens femogtyve gårde blev flyttet ud. Et område ved siden af kirken blev afsat til skole og fattighus, og et område ved siden af Bjørns høj blev afsat til en fælles sandkasse. Først i 1812 blev gårdene flyttet ud og jorden delt. Nye veje kom til, og gamle forsvandt. Mod vest blev Råbyvägen forlænget til Redningsinstituttet, og mod nord blev der bygget en ny vej op til Dalbyvägen. Vejen stod færdig i 1814 og blev allerede fra begyndelsen kaldt Prästavägen, da det var ad denne vej, at præsten kom fra byen. Da der boede en del bønder i de gamle lader langs den gamle landsbyvej, beholdt man denne vej, hvilket betød, at landsbyens to 90 graders sving blev gjort permanente.

De fleste af gårdene beholdt deres jord intakt, men der skete også opdelinger af jord mange forskellige steder, hovedsageligt som følge af arv. Professor Arvid Bruzelius og baron CG Gyllenkrok købte hver en grund af bonden Isak Nilsson i den vestlige del af Stora Råby, og sidstnævnte lagde grunden til Stora Råby Redningsinstitut, hvis historie man kan læse om under en separat overskrift*. Tre grunde langs Dalbyvägen blev udstykket fra nr. 3 som følge af arv og blev bebygget i 1870. Den ene blev købt af kornhandleren Hylle'n, som byggede gården der, som fik navnet Råbylund. Jöns Persson startede et havecenter på to af grundene og etablerede senere et tømrerværksted og senere også et slagteri, som Lars Christersson drev med succes. Han havde en butik på Kattesund og i Saluhallen, og slagteriets hestevogn kunne ses på vejen mellem Stora Råby og Lund så sent som i 1960'erne.

Ved folketællingen i 1805 havde Stora Råby 333 indbyggere bestående af 25 bønder, 1 husmand, 14 husmænd, 8 soldater, 1 smed, 2 skræddere, 1 kirkefunktionær, en borger, der var flyttet fra byen, 5 ældre bønder, 1 tidligere håndværker, 1 tidligere soldat og en tidligere kirkefunktionær. Dertil kommer et antal karle og kvinder.

Nye tider
Efter at have været sit eget sogn og sin egen kommune blev Stora Råby indlemmet i Lunds kommune den 1. januar 1952, da den nye kommunale inddelingsreform trådte i kraft. Reduktionen i antallet af kommuner betød, at flere nævn og udvalg i de mange små kommuner ophørte med at eksistere, og med det fulgte omfattende ændringer i det lokale engagement i landsbyen.

Der var vidtrækkende planer om, at Stora Råby skulle blive en del af Staffanstorp kommune, men beboerne i landsbyen følte et større tilhørsforhold til Lund.

I 1967 købte byen de to gårde 7 og 8 til den planlagte udvidelse af Linero. Samme år købte man også Häradshövdingebostället, og i de følgende år blev den jord, som lejerne havde bragt i perfekt stand med ubesvarede anstrengelser, arbejde og omkostninger, fyldt med op til fire meter udgravet materiale. Huset er nu en del af industriområdet Gastelyckan, som i øvrigt har fået sit navn efter Per Gast, der handlede med jorden der i det 17. århundrede.
Jorden nord for landsbyen blev købt af Lunds kommune i slutningen af 1960'erne, og siden 2010 har byggeriet af den nye bydel Råbylund været i gang og forventes at fortsætte et godt stykke ind i 2030'erne. Der vil være omkring 2000 boliger, flere børnehaver og skoler, legepladser og en stor dam, Råbysjön, som for længst er anlagt. Den har en vigtig funktion som forsinkelsesbassin til håndtering af vandmasser og fører sammen med andre mindre forsinkelsesbassiner ned til floden Höje.

Da den sydvestlige vej, som går over Stora Råbys vestlige jorde, tidligere kendt som Vestra Wång og Löfreds äng, blev indviet den 9. december 2009 i overværelse af blandt andre den daværende infrastrukturminister Åsa Torstensson og landshøvding Göran Tunhammar, kunne undertegnede også bidrage med nogle historiske data. Jeg kunne fortælle om Per Gast og den handelsplads, der engang lå her. Jeg kunne fortælle om de historiske marker, om engene, om Henrik Schartaus eventyr på isen, om det blodige slag og det udgydte blod og om mine egne barndomsoplevelser på de sandede overdrev, som dengang var spændende legepladser og græsgange for gårdens heste.

Hver gang vi bygger nye boligområder, nye veje og huse, påvirkes også historien, viden og minder om alt det, der er sket på disse marker. Det er med stor ydmyghed, at jeg læser og husker alt, hvad der er sket på Stora Råbys jord, og jeg håber, at flere vil interessere sig for dette og dermed også for ydmyghed over for historien og alle dem, der har levet, tjent til livets ophold og kæmpet for deres overlevelse her.

Stora Råby Kirke

Stora Råby Kirke, som ligger midt i landsbyen, stammer fra 1200-tallet, hvor skibet og koret blev bygget. I det 14. århundrede blev det oprindelige tårn tilføjet mod vest, som var bygget i mursten. I 1770 blev sydsiden af tårnet først revet ned og derefter genopbygget med grå sten. I det 15. århundrede blev det sydlige våbenhus bygget ved skibets sydportal, og i slutningen af middelalderen blev kirkens hvælv revet ned.

Trappegavlene og buerne giver kirken sin særlige karakter. De udvendige tage er dækket med blyplader, mens det gamle våbenhus har ensfarvede røde mursten. Oprindeligt havde kirken kun tre små vinduer på sydsiden, men i 1844 blev der tilføjet flere vinduer, og de gamle blev forstørret, hvilket gjorde det indre af kirken meget lysere. De nye vinduer blev leveret af smedemester Dreyer i Lund for 240 rigsdaler. Et solur, lavet af skifer fra Fågelsång, har været installeret over døren til våbenhuset siden 1817.

Interiøret, med sine hvidkalkede vægge og buer og i dag store vinduer, giver et lyst kirkerum. Hvælvene er fordelt således, at skibet har to stjernehvælv, koret har krydshvælv, tårnrummet har krydshvælv, det nye våbenhus har tøndehvælv, og det middelalderlige våbenhus har fladt tag. Triumfbueåbningen er stor med en svag spidsbue. Gulvet har diagonalt lagte polerede kalkstensfliser i farverne grå og rød.

Kirkens ældre inventar er i vid udstrækning blevet fjernet, men noget er stadig bevaret. Døbefonten i sandsten er fra det 13. århundrede og har en glat kumme med en firkantet bund. Messingdøbefonten blev lavet i 1690. Nadverbægeret og patéen er fra 1631.

Orgelloftet er placeret over det gamle våbenhus. Det nuværende orgel er fra 1969 og blev bygget af Mårtenssons Orgelfabrik, Lund. Det var også på dette tidspunkt, at bænkens indre blev farvet med laserede gavle i rød farve med blåt omfang.

En meget kendt præst, Henrik Schartau, var sognepræst i Stora Råby og Bjällerup sogn og var ansvarlig for dets aktiviteter fra 1793 til 1825. Henrik boede i et etplanshus på torvet i Lund, som med tiden gav plads til det nuværende rådhus. Schartau havde en god udsigt over torvet og et værtshus, som "mændene" fra Stora Råby besøgte fra tid til anden. Det siges, at Schartau om søndagen holdt en prædiken om straffen for dem, der havde besøgt værtshuset, og deres besøg på værtshuset kunne også blive bragt op under forhør.

Råby Instituttet

Råbyinstituttet blev grundlagt i 1838 af kammerherre Friherre Axel Gustaf Gyllenkrok. Gyllenkrok blev født den 14. juli på godset Björnstorp og havde et meget rigt liv i militæret tæt på kongen, som medlem af parlamentet og som akademiker blandt de lærde. Han var medlem af det kongelige fysiografiske selskab i Lund og det kongelige videnskabsakademi. Da han overtog Björnstorps og Svenstorps godser efter sin fars død i 1805, startede han et stort reformprogram i henhold til reglerne for enkeltskiftesystemet. Han havde stor succes med sine reformer og blev hurtigt en rollemodel for andre godsejere.

Gyllenkroks navn er knyttet til mange donationer i Lund, især grundlæggelsen af Råbyinstituttet. Fokus var på børnevelfærd med speciale i kriminelle, og instituttet var det første af sin art i Sverige. På det tidspunkt var der ingen forskel på forbrydelser begået af voksne eller børn, straffen var den samme.

I årenes løb rejste Gyllenkrok penge fra forskellige kilder til sin drift og udvikling. Organisationen voksede og kunne rumme flere unge mennesker. Han var personligt meget engageret i organisationen og dens "drenge" og besøgte den flere gange om ugen. Han samlede ofte eleverne til diskussioner, socialt samvær og musikalsk underholdning.

Instituttet købte løbende jord fra den vestlige del af Stora Råby, og området voksede, og nye bygninger blev opført.

Den dag i dag fortsætter bestræbelserne på at reintegrere unge lovovertrædere i det almindelige liv, men det har længe været styret af statslige myndigheder.